Vil du være Danske Tandplejeres næste forperson?
Hvis du vil have mulighed for at få direkte indflydelse på tandplejernes arbejdsliv, er det nu, du skal overveje at stille op til efterårets valg.
Tekst: Iben Faurskov Hansen
Foto: Jacob Almtoft
Der er valg til posterne som forperson og næstforperson i Danske Tandplejere til oktober.
Så hvis du vil have mulighed for at få direkte indflydelse på tandplejernes faglige vilkår, arbejdsliv og politiske retning ved at stille op, er det nu, du skal overveje, hvilke mærkesager du vil bringe i spil, og hvordan du vil repræsentere kollegerne på tværs af landet.
Hvem kan stille op?
Alle ordinære medlemmer, der opfylder kriterierne i vedtægternes §4, stk. 1, kan stille op – både som forperson og næstforperson.
Sådan bliver du kandidat
- Du skal have mindst 10 stillere, som alle er ordinære medlemmer
- Dit kandidatur inkl. stillerliste skal være indsendt til sekretariatet på info@dansktp.dk senest 31. august
- Du skal erklære dig villig til at modtage valg
Mulighed for at profilere dig
Som kandidat får du mulighed for at præsentere dit program i relevante medlemsmedier inden valget. Det er her, du kan sætte din faglige og politiske dagsorden.
Sådan foregår valget
- Valget sker ved urafstemning blandt alle stemmeberettigede medlemmer
- Afstemningen foregår over to uger i oktober
- Der stemmes elektronisk
- Du skal opnå absolut flertal (over 50 %) for at blive valgt
- Hvis ingen kandidat opnår flertal, afholdes en ny afstemning mellem de to med flest stemmer
Særlige forhold
- Hvis der kun opstilles én kandidat til et hverv, vælges vedkommende uden afstemning
Valgperiode
- Perioden er 3 år
- Genvalg er muligt
- Funktionsperioden starter umiddelbart efter det ordinære repræsentantskabsmøde den 21. november 2026
Godt at vide
Valget administreres af et valgudvalg nedsat af hovedbestyrelsen, som også står for optælling og offentliggørelse af resultatet.