Der er ingen, der forventer, at du som nyuddannet kan alt

Der er meget, som man ikke kan, når man er helt nyuddannet tandplejer, og det kan være superfrustrerende – men de svære oplevelser kan også være med til at udvikle ens fagperson, siger Cecilie Vejen, der blev uddannet i 2020.

Cecilie blev uddannet tandplejer i 2020, og efter et par jobsamtaler fik hun job hos Godt Smil i Lyngby. Hun havde også fået tilbudt et andet job forinden og overvejede at aflyse samtalen. Det gjorde hun heldigvis ikke.
"Efter samtalen var jeg slet ikke i tvivl. Det var helt sikkert dér, jeg skulle være," slår hun fast.

Hendes mavefornemmelse viste sig at være rigtig – hun er meget glad for sit job, hun oplever teamet som harmonisk, ledelsen som lydhør og hun er glad for sine kollegaer. Alligevel har det også været hårdt at begynde i første job efter uddannelsen.

"Man kan meget nemt komme til at føle, at man skal leve op til nogle forventninger, og det kan virkelig være frustrerende, at der er så mange ting, man ikke kan som nyuddannet. Det er helt sikkert noget, jeg har kæmpet med og stadig gør i et eller andet omfang, og mange, jeg kender, har det på samme måde," siger hun og fortsætter:

"Derfor er det så vigtigt at få sat en streg under, at der ikke er nogen, der forventer, at du kan alt, når du starter i dit første job. Arbejdsgiveren skal jo have fokus på, at du er helt ny og skal være med til at udvikle dig. Det er et fælles ansvar."

Hun har selv oplevet en rigtig god opstart, hvor der var ekstra tid til patienterne, og hvor der blev taget flere hensyn. For eksempel fik hun flest yngre patienter, så hun ikke pludselig stod med en svær PA-patient. Men der har samtidig været nok at lave.

"Jeg havde selvfølgelig hørt, at der var stor forskel på at studere og at arbejde. Men jeg blev alligevel overrasket over, hvor meget run der er på klinikken. Du skal nå meget på kort tid, så du skal have mange ting liggende i baghovedet, for ellers glemmer man at gøre nogle af de ting, som man egentlig burde have gjort. Der tog det lidt tid at komme ind i den der rytme," siger Cecilie.

Det har også taget lidt tid at finde den faglige sikkerhed.

"I starten blev jeg hurtigt usikker. Selv om jeg egentlig vidste, jeg havde ret, så blev jeg hurtigt i tvivl, hvis patienten stillede spørgsmål ved det, jeg gjorde. Der kan jeg klart mærke en kæmpestor forskel nu, fordi jeg har fået noget mere erfaring. Jeg hviler mere i min faglighed. Det tror jeg også, at patienterne kan mærke," siger hun.

Der er stadig patienter, der kan være svære at håndtere, og en enkelt gang var der en patient, der ringede og klagede efter en behandling, Cecilie havde lavet. Oven i købet lige efter hun var begyndt i jobbet.

Jeg havde ikke gjort noget forkert, og mine chefer bakkede mig 100 procent op. Men det var stadig en meget ubehagelig oplevelse, der gjorde mig mere usikker,” fortæller Cecilie.

Hun understreger, at hun ser de svære oplevelser som en del af læringsprocessen og som noget, der styrker udviklingen som fagperson.

"Jeg tror ikke, man kan undgå de svære og frustrerende oplevelser som nyuddannet. Det er bare så vigtigt, at man selv og ens chefer får håndteret det bedst muligt, så det gør én dygtigere i stedet for at virke nedbrydende," siger hun.

Når hun selv har følt sig presset, har hun tacklet det ved at tale med sine veninder fra studiet og med sine kollegaer på klinikken. Derudover har klinikken en area manager, som de ansatte altid kan gå til, hvis de har problemer.

"Mine tandplejerkollegaer har været uddannet i flere år, så de kender gamet og er gode at læne sig op ad. For mig er det vigtigt ikke at lukke de svære følelser inde, men komme ud med det, så jeg kan komme videre," siger hun.