Tekst: Heidi Christensen
Foto: Jacob Almtoft
Tandsundhed og tandplejernes vilkår har fyldt næsten alle Elisabeth Gregersens vågne timer gennem de seneste 27 år. Derfor er det med stort vemod, at hun nu har besluttet sig for ikke at genopstille som forperson for Danske Tandplejere, når der senere i år er valg til posten.
»Det har været en meget følelsesladet og svær beslutning, og det er det stadig, selvom jeg har haft tid til at vænne mig til tanken. Men det er også en rigtig beslutning. Jeg synes, jeg har alderen til at gå på pension, og jeg vil gerne have nogle gode år, hvor jeg selv kan bestemme over min tid. Samtidig står Danske Tandplejere et godt sted i forhold til et skifte,« siger hun.
Der har stået ‘forperson for Danske Tandplejere’ på Elisabeth Gregersens visitkort siden 1999. Dengang fyldte teknologi langt mindre i branchen, og patienterne kunne endnu ikke booke tid online. Det var med andre ord en helt anden tid, men det var også nogle helt andre standarder, der prægede tandplejerfaget dengang.
»I min tid er der kommet mere respekt for vores faglighed, og vi er blevet mere efterspurgte. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi bliver inddraget af myndigheder og politikere, hvor vi skal og bør,« forklarer hun og uddyber:
»Vi står i dag i egen ret som faggruppe, og man lytter til os og ved, at vi står for forebyggelse og sundhedsfremme. Mange af vores medlemmer oplever, at de kan vælge og vrage mellem jobs, fordi den forgæves rekrutteringsrate i vores fag er på 40 procent.«
Elisabeth Gregersen blev selv uddannet tandplejer i 1979 og peger på, at det fik stor betydning for faget, da tandplejerne fik selvstændig autorisation i 1996. Samtidig opstod der nye muligheder for at være selvstændig, da Danske Tandplejere indgik den første ydelsesoverenskomst med Danske Regioner i 2007.
Det har bidraget til et mere nuanceret billede af tandplejernes faglighed og givet nye muligheder i faget, mener hun.
»Tandplejeruddannelsen er også løbende blevet udviklet og professionaliseret, og i dag er der langt mere bredde i vores uddannelse. Det betyder, at man i dag har flere muligheder for selv at præge sit arbejdsliv og være kreativ og prøve ting af,« siger Elisabeth Gregersen og fortsætter:
»I min tid er vi blevet professionsbachelorer, vi er blevet ledere i både privat og offentligt regi, og vi bygger hele tiden oven på med ny viden og udvider vores autorisationsområde. Der er simpelthen blevet flere veje at gå som tandplejer, og det er jeg stolt af. Vi er én faggruppe, men vi strækker os over mange forskellige arbejdsfelter.«
Selvom Elisabeth Gregersen oplever, at der i dag er større viden om tandplejernes faglighed og større respekt for faget, understreger hun, at Danske Tandplejere ikke kan hvile på laurbærrene. Hverken nu eller fremover.
»Det er vigtigt, at vi som fagforening tydeligt gør opmærksom på os selv, for vi er ikke den faggruppe, man tænker mest på i sundhedsvæsenet – blandt andet fordi vi er et mindre fag. Vi skal hele tiden udvikle os og udvikle vores uddannelser, så vi bliver ved med at være relevante,« siger hun og uddyber:
»Vi har stadig en stor opgave foran os, når det gælder sundhedspædagogikken. Det fylder efter min mening for lidt sammenlignet med det kliniske arbejde, selvom vi ved, at det giver meget mere mening at forebygge frem for at operere. Men der er ganske enkelt ikke penge i det langsigtede sundhedspædagogiske arbejde. Desværre.«
I løbet af hendes tid som forperson er Danske Tandplejere vokset betydeligt, og i dag har fagforeningen dobbelt så mange medlemmer som for 20 år siden.
Det er derfor en strømlinet og professionel organisation, der nu skal have en ny politisk leder, lyder det fra Elisabeth Gregersen, som peger på, at hun og foreningen står på skuldrene af dem, der har kæmpet tandplejernes og arbejdstagernes sag før hende.
»Jeg er stolt af at have været en del af fagbevægelsen og af, at jeg har fået lov til at bygge videre på de resultater, mine forgængere skabte før mig. Det fællesskab og sammenhold, vi er en del af, er afgørende for at opnå resultater for tandplejerne. Derfor glæder jeg mig også til fortsat at følge foreningen, når jeg stopper. For jeg synes, vores fag er vildt vigtigt. Det er et klogt fag og et fag, der gør en forskel,« siger Elisabeth Gregersen.
Hun understreger, at hun beholder arbejdstøjet på til det sidste, for ambitionerne for tandplejerne er uændrede, selvom pensionen og mere tid til motion, familie og venner nu venter forude.
»Jeg skal være foreningens forperson med samme ildhu og engagement helt frem til min sidste arbejdsdag. Jeg vil gerne overlevere en stærk organisation til min efterfølger, så jeg kommer ikke til at slække. Det har været en stor ære at være tandplejernes forperson gennem så mange år, og derfor vil jeg gøre mig umage lige til det sidste,« lyder det.
Medlemmerne i Danske Tandplejere vælger Elisabeth Gregersens efterfølger i oktober 2026, og den nye forperson tiltræder posten til november.
BLÅ BOG Elisabeth Gregersen
– Født den 15. april 1958 i Korsør
Uddannelse
– 1979: Uddannet tandplejer, opnåede A-autorisation i 1996.
– 1989: Uddannet merkonom i markedsføring
– 2010: Færdiggjorde sundhedsfaglig diplomuddannelse
– 2013: Færdiggjorde master i professionel kommunikation ved Roskilde Universitet
Erhvervsbaggrund, fagligt arbejde og tillidsposter
– 1979-2005: Ansat i den kommunale tandpleje
– 1991: Valgt til hovedbestyrelsen i Danske Tandplejere
– 1993-1995: Næstforperson i Danske Tandplejere
– 1995-1997: Børnepasningsorlov
– 1997-1999: Næstforperson i Danske Tandplejere
– 1999-2026: Forperson i Danske Tandplejere
Internationalt engagement
– 2008: Dental mission i Vietnam med Tandsundhed Uden Grænser
– 2011: Dental mission i Peru med Tandsundhed Uden Grænser
Privat
– Blev i 2021 enke efter næsten 40 års ægteskab. Mor til Mikkel Oscar på 35 år og Peter Julius på 31 år, farmor til Jonas Emil på 20 måneder.
– Fritiden går med rejser, cykling, kajak, golf og gåture samt tid med familie og venner – gerne i sommerhuset tæt på natur og strand og med et strikketøj i hånden.
