| Konsulent | Koordinering og planlægning | Undervisning og sundhedspædagogiske tiltag | Ledelse | Forskning og udviklingsarbejde |
Kliniske opgaver
Til daglig kan jeg eksempelvis arbejde med:
- Undersøgelse og diagnostik fx med diagnostik af røntgenbilleder
- Instruktion og motivation i (hjemme-) tandbørstning
- Behandlingsplaner/behandlingsplanlægning
- Opfølgning, kvalitetssikring og kontrol af forløb og behandling
- Påsætning og fjernelse af tandreguleringsapparatur
- Forebyggende behandlinger som fx lakering af tænder i forbindelse med fluorbehandling og fissurforsegling, tandrensning, pudsning og polering af fyldninger, behandling af følsomme tandhalse og paradontitisbehandlinger
Min titel kan være:
Tandplejer
Jeg kan være ansat:
På egen klinik (som ejer)
På tandklinikker (privat praksis)
I den kommunale tandpleje
Ved regionerne (ved hospitaler/psykiatrien)
Statsligt (ved militæret, uddannelsesinstitutioner mv.)
I private firmaer (fx vikarbureauer mv. med relevante faggrupper ansat)
Formelle kompetencer fra min grunduddannelse:
På professionsbacheloruddannelsen indgår to års studier (120 ECTS) i fag omkring fx oral fysiologi, tandsygdomslære, gerodonti, omsorgs- og handicaptandpleje, odontologisk praktik, ortodonti, parodontologi, pædodonti, radiologi, lokalbedøvelse, samt ½ års studier (30 ECTS) inden for sundheds- og naturvidenskabelige fag som anatomi, ernæring- og sundhed, farmakologi, fysiologi og mikrobiologi.
Derudover har de studerende ½ års studier (30 ECTS) inden for bl.a. folkesundhedsvidenskab, psykologi, pædagogik, samfundsodontologi, og sundhedspædagogik.
Jeg arbejder med målgrupper som fx:
Børn
Unge
Voksne
Psykisk og fysisk udfordrede
Socialt udsatte/Hjemløse
Jeg kan have suppleret min grunduddannelse med relevant efter- og videreuddannelse:
Diplomuddannelsen i Oral Helse
Sundhedsfaglig diplomuddannelse