Kliniske opgaver

Til daglig kan jeg eksempelvis arbejde med:

  • Undersøgelse og diagnostik fx med diagnostik af røntgenbilleder
  • Instruktion og motivation i (hjemme-) tandbørstning
  • Behandlingsplaner/behandlingsplanlægning
  • Opfølgning, kvalitetssikring og kontrol af forløb og behandling
  • Påsætning og fjernelse af tandreguleringsapparatur
  • Forebyggende behandlinger som fx lakering af tænder i forbindelse med fluorbehandling og fissurforsegling, tandrensning, pudsning og polering af fyldninger, behandling af følsomme tandhalse og paradontitisbehandlinger

Min titel kan være:

Tandplejer


Jeg kan være ansat:

På egen klinik (som ejer)

På tandklinikker (privat praksis)

I den kommunale tandpleje

Ved regionerne (ved hospitaler/psykiatrien)

Statsligt (ved militæret, uddannelsesinstitutioner mv.)

I private firmaer (fx vikarbureauer mv. med relevante faggrupper ansat)


Formelle kompetencer fra min grunduddannelse:

På professionsbacheloruddannelsen indgår to års studier (120 ECTS) i fag omkring fx oral fysiologi, tandsygdomslære, gerodonti, omsorgs- og handicaptandpleje, odontologisk praktik, ortodonti, parodontologi, pædodonti, radiologi, lokalbedøvelse, samt ½ års studier (30 ECTS) inden for sundheds- og naturvidenskabelige fag som anatomi, ernæring- og sundhed, farmakologi, fysiologi og mikrobiologi.

Derudover har de studerende ½ års studier (30 ECTS) inden for bl.a. folkesundhedsvidenskab, psykologi, pædagogik, samfundsodontologi, og sundhedspædagogik.


Jeg arbejder med målgrupper som fx:

Børn

Unge

Voksne

Psykisk og fysisk udfordrede

Socialt udsatte/Hjemløse


Jeg kan have suppleret min grunduddannelse med relevant efter- og videreuddannelse:

Diplomuddannelsen i Oral Helse

Sundhedsfaglig diplomuddannelse