På denne side har vi samlet viden og inspiration for tandplejere om forskning i muskelskeletlidelser, og hvordan du kan forebygge smerter og skader i hænder og håndled og nakke, skuldre og ryg. Nederst på siden kan du finde information om støj på tandklinikken og høreværn.

Det er for dumt at ofre fingrene

Det er et budskab, som en privatansat tandplejer gerne vil give videre til sine tandplejerkollegaer. Og hun taler af erfaring! Bulerne på de yderste led af hendes fingre er til at få øje på, og de kan mærkes! 

Læs artiklen
 

67% af de 295 privatansatte tandplejere!

67% af de 295 privatansatte tandplejere, der medvirkede i en undersøgelse i foråret 2020, havde oplevet smerter i fingre, hænder eller håndled inden for det seneste år.

Undersøgelsen er udarbejdet i forbindelse med et bachelorprojekt af tandplejerne Amanda Staugaard Sturm, Emilie Cecilie Rærup Berg Larsen og Louise Fager.

Læs artiklen
 

Holder hånden hele vejen?

Smerter i hænder og håndledsområdet rammer oftere tandplejere end andre tandfaglige professioner. Tatiana Brandt, tandplejer og master i sundhedspædagogik samler op på forskningen og associerede risikofaktorer i arbejdet som tandplejer og giver forslag til forebyggelse af karpaltunnelsyndrom og andre hånd- og håndledsskader.

Læs artiklen

 

Har I styr på instrumenterne?

Skarpe parodontale håndinstrumenter er afgørende for kvaliteten af vores parodontale behandlinger og patientoplevelsen, men har også vital betydning i forhold til at forebygge, at vi som behandlere får skader i hånd og håndled. "Har I styr på instrumenterne på din klinik," spørger Tatiana Brandt, tandplejer og master i sundhedspædagogik. 

Læs artiklen

 

It's time to be replaced

I denne artikel gør Tatiana Brandt, tandplejer og master i sundhedspædagogik, rede for betydningen af skarpe instrumenter. Du får samtidig konkrete, kliniske anvisninger, der kan hjælpe dig med at vurdere, hvorvidt instrumenter er hhv. slidte, slebet korrekt eller klar til at blive kasseret. Artiklen er trykt i både det danske og norske fagtidsskrift. 

Læs artiklen
 

Det er min klare overbevisning, at vi som tandplejere gør os umage for at levere den bedst mulige behandling og service til vores patienter. Det er dog nødvendigt, at vi samtidig er opmærksomme på og prioriterer at passe på vores krop.

Tatiana Brandt, tandplejer og master i sundhedspædagogik

Hvor ofte og hvordan vedligeholdes tandplejernes håndinstrumenter?

I første halvdel af februar 2020 inviterede Tatiana Brandt, tandplejer og master i sundhedspædagogik, Danske Tandplejeres medlemmer til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse med det formål at belyse praksis for vedligeholdelse af håndinstrumenter og prioritering af skarpe, effektive instrumenter.

Læs artiklen
 

Hvor stramme skal vores handsker være?

Der er flere kilder, der peger på, at handsker, som er for stramme, kan øge trykket på medianusnerven på håndleddet som følge af nedsat blodcirkulation i hænder og fingre samt direkte tryk på håndleddet over karpaltunnelen. Tatiana Brandt, tandplejer og master i sundhedspædagogik giver gode råd til valg af handsker.  

Læs artiklen

Når håndeksem overtager magten

Med utallige daglige handskeskift, mange gange håndvask og afspritninger er tandplejere i betydelig risiko for at udvikle håndeksem, som er en udbredt erhvervsrisiko i dentalbranchen. Hvad kan vi gøre for at forebygge lidelsen, og hvad kan der ske, hvis håndeksem bliver så omfattende, at det får indflydelse på vores arbejdsliv?  

Læs artiklen

   

Tandplejere skal anmelde arbejdsskader!


I Danske Tandplejere opfordrer vi til, at tandplejerne under alle omstændigheder anmelder arbejdsrelaterede lidelser. Anmeldelse af arbejdsskader og erhvervssygdom skal ske til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Læs artiklen

Præstationsløn kan påvirke det psykiske helbred - og fysikken

Forskning viser, at antallet af recepter på medicion mod depression og angst til medarbejdere stiger, når virksomheder indfører en eller anden form for præstationsløn.

Læs artiklen

Glem provisionsløn! Få en ordenligt lønaftale.

Det mener tandplejer Fabienne Leth Petersson, medlem af udvalget for Fag og Profession.

Læs mere
 

Ergonomi i tandplejen - branchevejledning

Denne branchevejledning giver gode råd til ledere og medarbejdere om ergonomi på arbejdspladserne i tandplejen med det formål at styrke forebyggelsesindsatsen på den enkelte klinik.

Ergonomi i tandplejen

Forbliv stærk og undgå nedslidning

Fire tandplejere giver deres bud på, hvordan de tackler fagets fysiske belastninger og bekæmper fysiske skader og nedslidning i jobbet som tandplejer.

Læs artiklen

Fysisk kapacitet er en investering

Jeg er 57 år og har arbejdet på fuldtid siden 1983, først som klinikassistent og nu i 25 år som tandplejer i Silkeborg kommunale tandpleje. Personligt har jeg erfaret, at gode arbejdsstillinger ikke er nok. Mit job kræver en stærk og smidig krop – og det gør min fritid også!

Læs artiklen
 

Du er ikke alene, tandplejer!

Arbejdsbetingede smerter - den svære disciplin at forebygge

Hvad skal vi have fokus på, når vi vil undgå smerter i tandplejerfaget? Fysioterapeut Gitte Arnbjerg kommer rundt om årsager til arbejdsbetingede smerter, og hvordan de kan forebygges.

Læs artiklen

Sådan forebygger vi muskelskeletbesvær i praksis

Hvad skal der til for, at vi lykkes med forebyggende indsatser på arbejdspladsen? Fysioterapeut Gitte Arnbjerg fortæller om, hvad der virker med udgangspunkt i ny forskning.

Læs artiklen

Øvelser til smerter i nakke, skuldre, arme

Målrettet træning virker, når du har ondt. Med nogle få, målrettede øvelser kan du mindske smerter og ømhed i nakke, skuldre og arme. Her giver ergoterapeut Pia Børstning dig nogle træningstip.

Læs artiklen

Øvelser og gode råd til hænder og håndled

Styrketræning og udstrækning forebygger smerter i led og muskler og kan også være med til at reducere gener og smerter. Her får du nogle øvelser og gode råd af fysioterapeut Gitte Arnbjerg.

Læs artiklen

Sørg for at du sidder rigtig godt!

Jeg er vild med min klinikstol. Den følger mit bækken, når jeg bevæger mig rundt om mine patienter.  Efter jeg har fået denne stol, mærker jeg ikke ubehag og smerter i  bevægeapparatet. Jeg føler nærmest, at blodet løber bedre rundt i  bækkenet. Den er hygiejnisk, da højden justeres med foden. En god investering i arbejdsmiljøet! Sidder du også godt?

Irene Holk Lund, tandplejer, medlem af udvalget Fag og Profession
 

Sørg for at se godt!

Jeg arbejder altid med lupbriller, så jeg kan arbejde i behagelige arbejdsstillinger. Tilvænningstiden på lupbriller var ikke lang, og med den markante forskel, det gør at anvende dem, kan jeg kun anbefale alle tandplejere at arbejde med lupbriller. Digitale høreværn er også noget, som jeg altid arbejder med. De er med til at filtrere højfrekvent støj fra, samtidig med at almindelig tale kan trænge igennem. 

John Bach, tandplejer
 

Er støj på tandklinikken skadelig?

Flere nyere undersøgelser viser, at lyden fra de instrumenter, der anvendes til tandbehandling på tandklinikker, kan være betragtelig og udgøre en helbredsrisiko. 

Læs artiklen
  

Tjek mine høreværn

Tandplejer Melisa Sahin deler sine erfaringer med brug af høreværn og tip til tilvænning.

Læs artiklen

Værn om din hørelse

Høreskader og andre helbredsproblemer som følge af støj, skal vi være opmærksomme på ifølge tandplejer Sabine Westergaard Jensen, der deler sine erfaringer med at få lavet formstøbte høreværn.

Læs artiklen

Høreskader kan ikke helbredes


Hørelsen kan skades efter enkelte udsættelser for meget kraftig støj, men ofte er det lang tids daglig udsættelse, der giver skaden – hørelsen slides.

Høreskader kommer snigende. Det kan være vanskeligt at opdage, at høreevnen er ved at blive nedsat, for man kan kompensere ved f.eks. at skrue op for radioen. 

  • Det opleves som om andre mumler.
  • Det bliver vanskeligt at høre samtale, når der er baggrundsstøj, f.eks. ved selskaber.
  • Man må ofte bede om at få noget gentaget.
  • Det er nødvendigt at skrue ekstra op for tv eller radio.

Høreskader kan ikke helbredes, og et høreapparat kan langt fra kompensere for den fine hørelse, som et ubeskadiget øre giver.

Kilde: Arbejdstilsynet