Ordinært medlemskab

Ordinært medlemskab er for tandplejere med dansk autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed og ansættelse som tandplejer i Danmark. Ordinært medlemskab giver adgang til alle Danske Tandplejeres ydelser, herunder adgang til juridisk rådgivning om ansættelse og overenskomster.

Juridisk rådgivning kan ydes efter 6 måneders medlemskab (karens).

Som ordinært medlem modtager du medlemsbladet Tandplejeren og har adgang til foreningens medlemsgrupper på facebook, ligesom du kan deltage i alle Danske Tandplejeres kurser.

Som ordinært medlem er du omfattet af en gruppeulykkesforsikring samt en gruppelivs/kritisk sygdoms forsikring.

Gruppeulykkesforsikring

RUNA Gruppeulykkesforsikring er en forsikring, som Danske Tandplejere har tegnet for alle medlemmer, som i store træk går ud på, at man som medlem er dækket med 150.000 kroner, hvis man kommer ud for en ulykke, som giver varige mén. Aftalen med RUNA udgør et minimum, hvorfor vi klart anbefaler at gøre, som du gør – nemlig at tegne en ekstra forsikring, som dækker ulykker generelt og gerne til et højere dækningsbeløb. Aftalen mellem Danske Tandplejere og RUNA betyder, at man som medlem af Danske Tandplejere har adgang til at tegne sine egne individuelle/private forsikringer hos RUNA.