En aften for dig, der er nyuddannet
Gratis / medlemsfordel
Danske Tandplejere inviterer vores nyuddannede medlemmer til et spændende aftenmøde med både videndeling, oplæg og hygge på programmet.
Danske Tandplejere byder på en lækker sandwich, sodavand, kaffe og te.
Arrangementet foregår både på Sjælland og i Jylland.
Netværk og oplæg
På mødet har du mulighed for at møde andre kollegaer, der ligesom dig er blevet færdig med tandplejeruddannelsen inden for de sidste tre år. I har her en unik mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden fra den første tid på arbejdsmarkedet og dele jeres forventninger til fremtiden.
Ud over netværksdelen byder aftenen på to informative oplæg fra to erfarne tandplejere om at arbejde i privat praksis og i den kommunale tandpleje.
Her har du mulighed for at vende alle de ting om arbejdet i de to sektorer, som du gerne vil vide mere om eller er i tvivl om.
Formand for Danske Tandplejere, Elisabeth Gregersen, deltager også på mødet. Elisabeth glæder sig til at møde dig og de andre nyuddannede til en snak om alt fra A-Z inden for tandplejerfaget.