Pædodontikursus
- bliv skarpere og få inspiration til dit arbejde med børn og unge
Når man undersøger børn og unge er det essentielt at være skarp på dentalaldre, eruptionsafvigelser og afvigelser i okklusion, så det enkelte barn får den rigtige behandling på det rette tidspunkt.
På kurset vil du blive styrket og inspireret i arbejdet med børn og unge både i undervisningen, men også via erfaringsudveksling med de øvrige deltagere.
Kurset giver dig også mulighed for at få et netværk med andre tandplejere, der arbejder med børn og unge.
Målgrupper
Kurset er både rettet mod dig, der er:
- Nyuddannet med ønske om at arbejde med børn og unge.
- Erfaren tandplejer med behov og lyst til at få teorien genopfrisket og at indgå i et netværk.
- Privat ansat og som ønsker at skifte til kommunal tandpleje.
Hyppighed
Kurset afholdes første gang den 6. september 2019, og vil blive afholdt årligt eller jævnligt i forhold til behov og efterspørgsel.