Profilering og fremme af tandplejerfaget
I Danske Tandplejere arbejder vi for at udbrede og fremme kendskabet til tandplejernes kompetencer og at styrke vores fag og faglighed på alle planer, herunder at styrke uddannelsesforløbet i samarbejde med de to uddannelsessteder.
Vi deltager i arbejdsgrupper nedsat af styrelser og ministerier og udarbejder høringssvar, når vejledninger og lovgivninger vedrører tandplejernes fagområder
Danske Tandplejere arbejder for, at tandplejernes kompetencer bliver benyttet hensigtsmæssigt i det odontologiske team til gavn for befolkningens og udsatte gruppers tandsundhed og sundhed. Vi samarbejder tværfagligt med fleres andre sundhedsprofessionelle organisationer og deltager i en lang række aktiviteter, der henvender sig til forskellige grupper af borgere. Danske Tandplejere er bl.a. partner i hhv. Forum for Mænds Sundhed og i Røgfri Fremtid og Komiteen for Sundhedsoplysning.
Danske Tandplejere skriver jævnligt artikler i borgerrettede medier og stiller flere borgerrettede pjecer til rådighed uden beregning.