Studerende kan søge økonomisk støtte til praktikforløb i Danmark
Danske Tandplejeres studenterlegater bakker op om tandplejerstuderendes praktikforløb i Danmark. Det er ud fra et ønske om at give de studerende lyst og mulighed for at besøge arbejdspladser uden for storbyerne eller et stykke fra deres bopæl, men altså inden for landets grænser.
Legatet omfatter ikke observationspraktikken på én halv dag, der finder sted ved IOOS.
Hvad kan der søges penge til?
Der kan søges om penge til f.eks. udgifter til ophold, forplejning og transport forbundet med et praktikforløb.
Bemærk at du kan søge om hjælp til transport i Trafikstyrelsen (ungdomskort).
Legatudvalget kan uddele legater for i alt 20.000 kroner pr. år.
Log ind for at søge om penge
Indtast din e-mail og kodeord her for at logge ind på websitet:
Glemt adgangskode - klik her og få adgang til at nulstille din adgangskode.
Motiveret, individuel ansøgning
For at få del i pengene skal Danske Tandplejeres legatudvalg modtage en motiveret, individuel ansøgning med beskrivelse af aktiviteten og overslag over forventede udgifter (budget). Til ansøgning benyttes ansøgningsskema nederst på siden.
Udbetaling af pengene
Man er ikke garanteret støtte eller et bestemt beløb, når man ansøger. Pengene udbetales mod fremvisning af dokumentation af udgifterne (kvitteringer).
Krav til ansøgning
- Ansøgninger skal formuleres individuelt. Der kan ikke søges som gruppe. Undgå at copy/paste ansøgninger gruppevis.
- Ansøger bedes begrunde valg af praktiksted og gerne perspektivere i forhold til tandplejernes faglighed – og eventuelt i forhold til befolkningen eller befolkningsgrupper og samfundsudviklingen.
- Det forventes, at modtagere af legat vender tilbage med nogle billeder og lidt tekst, som Danske Tandplejere kan vælge eventuelt at benytte i foreningens medier.
Legatudvalget
Legatudvalget består af to erfarne tandplejere med næstformand Alice Kristensen og tandplejer John Bach.
Udvalget tager stilling til fordeling af pengene i forhold til de indkomne ansøgninger.