Ordinært medlemskab er for tandplejere med dansk autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed og ansættelse som tandplejer i Danmark. Ordinært medlemskab giver adgang til alle Danske Tandplejeres ydelser, herunder adgang til juridisk rådgivning om ansættelse og overenskomster.
Juridisk rådgivning kan ydes efter 6 måneders medlemskab (karens).
Som ordinært medlem modtager du medlemsbladet Tandplejeren og har adgang til foreningens medlemsgrupper på facebook, ligesom du kan deltage i alle Danske Tandplejeres kurser.
Som ordinært medlem er du omfattet af RUNA Gruppeulykkesforsikring, som er en forsikring, Danske Tandplejere har tegnet for alle medlemmer. Forsikringen går i store træk ud på, at man som medlem er dækket med 150.000 kroner, hvis man kommer ud for en ulykke, som giver varige mén.
Aftalen med RUNA udgør et minimum, hvorfor vi klart anbefaler at tegne en ekstra forsikring, som dækker ulykker generelt og gerne til et højere dækningsbeløb. Aftalen mellem Danske Tandplejere og RUNA betyder, at man som medlem af Danske Tandplejere har adgang til at tegne sine egne individuelle/private forsikringer hos RUNA.
Passivt medlemskab kan kun opnås af tandplejere, som arbejder uden for tandplejerens erhvervsområde og/eller overenskomstområde, dvs. arbejder i udlandet eller ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Passivt medlemskab kan vælges med eller uden de forsikringer, der gælder for ordinære medlemmer og studentermedlemmer.
Tandplejere på barsels- eller forældreorlov eller på ledighedsdagpenge efter dagpengelovens regler betragtes som tilknyttet arbejdsmarkedet.
Som passivt medlem modtager du medlemsbladet Tandplejeren og har adgang til foreningens medlemsgrupper på facebook.
Som studentermedlem af Danske Tandplejere er der flere forskellige fordele, som du kan nyde godt af, samtidig med at du understøtter fagets og din egen udvikling
Som studentermedlem har du mulighed for at få hjælp i form af juridisk rådgivning i foreningen, når du er uddannet tandplejer. Det kræver dog, at du har været medlem i et år før, du er færdig på studiet. Det betyder, at du skal melde dig ind senest den 1. juli året før, du dimitterer.
Karensperioden gælder ikke kontraktgennemgang og heller ikke lectures og andre aktiviteter på studiet.
Som studentermedlem modtager du medlemsbladet Tandplejeren og har adgang til gratis webinarer, studenterarrangementer og foreningens medlemsgrupper på Facebook.
Har du lyst til fortsat at følge med i dit fag, udviklingen i branchen og bevare kontakten med kollegaerne? Vil du også gerne stadig have adgang til rækken af kontante fordele, efter at du har trukket dig tilbage fra arbejdsmarkedet?
Så er et pensionistmedlemskab svaret!
Med et pensionistmedlemskab kan du få de forsikringer, der gælder for ordinære medlemmer, indtil du er 68 år, ligesom du modtager medlemsbladet Tandplejeren og nyhedsbreve. Du har også fortsat adgang til Danske Tandplejeres medlemsgrupper på Facebook, hvor du kan bevare kontakten med tidligere kollegaer. Du er også velkommen på medlemsmøder og kurser.