Har du ældre patienter i omsorgstandplejen eller i privat praksis?
Så kan diplommodulet "Omsorgstandpleje" være noget for dig!
Modulet i omsorgs-/ældretandpleje giver dig mulighed for at udvikle og kvalificere dine sundhedspædagogiske og behandlingsmæssige kompetencer over for ældre patienter. Det kræver særlige kompetencer at arbejde med patienter med demens, patienter som er påvirket af almensygdomme, aldring, medicin, dysfagi m.m. Patientgruppen er sammensat og kompleks, uanset om der er tale om personer med nedsat førlighed eller psykiske eller fysiske handicap.
På modulet får du kombineret din kliniske erfaring med teoretisk viden, praktisk træning og opgaver hjemme på klinikken.
Modulet udgør 5 ECTS og indgår i Diplomuddannelsen i Oral Helse.
Emner på modulet
Du får viden om:
- Lovgivning og patientrettigheder
- Epidemiologi og specielle karakteristika hos patienter med nedsat og psykisk funktionsevne.
- Slimhindediagnostik
- Medicinske tilstande og farmakologi
- Praktisk klinisk odontologiske principper ved behandling af målgruppen
- Tværfagligt samarbejde med vigtige nøglepersoner
- Sygdoms- og sundhedsopfattelse og etik, herunder historik i forhold til målgruppen
- Sundhedspædagogik, kommunikation og forebyggende indsatser
Ansøgningsfrist er ændret til den 15. januar 2020
Modulstart: Marts 2020 – 5-6 undervisningsdage.
Deltagerbetaling: 8.700 kroner.
Du er velkommen til at kontakte Helle Hornhaver, koordinator for efter- og videreuddannelse på tlf. 8716 8274 / 2899 2279 eller hornhaver@dent.au.dk. Se også hjemmeside for Diplomuddannelsen i Oral Helse.